Tekst: Lars Foto: Privat
12. marts 2023
U13-pige C spillede søndag eftermiddag på udebane mod Haderslev. – Ved kampstart var nogle af spillerne ikke nået frem, så vi måtte bruge vores ene keeper som markspiller, fortæller Lars, der formåede at sætte holdet op, så det efter en jævnbyrdig første halvleg kunne gå til pausen med et lille forspring.
Desværre måtte Frida udgå og sendes direkte på skadestuen efter at være blevet skubbet under et hopskud! Og selv om vi alle håbede det bedste, så er sæsonen slut for Frida, da håndledet viste sig at være brækket.
– Vi måtte således spille uden mulighed for udskiftning efter pausen, forklarer træneren og sender følgende roser afsted: – Her viste pigerne høj, høj moral og udbyggede føringen, så kampen endte med en flot sejr på 15-7.
Det var nogle slidte og meget trætte, men glade piger, der fortjent kunne danse sejrsdans efter slutfløjt.