Alle artikler

Status på sæsonen for U17-drenge

25-03-2024

Vores U17-drengesæson begyndte med et turneringsstævne, hvor de vandt to kampe overbevisende og sikrede sig dermed en plads i 1. division.

I den første del af sæsonen havde de masser af intense kampe, hvor der både var dårlige kampe og glimt af topniveau. En af deres flotte sejre var mod Ikast, hvor de vandt med hele 32-20, hvilket virkelig gjorde det klart, at en plads i ligaen ikke var tiltænkt Ikast. Efter den første del af sæsonen endte vores hold i 1. division B, hvor vi har haft mange spændende og tætte kampe, der resulterede i en 3. plads, kun overgået af SINE og Kolding IF.

Mange af vores U17-spillere rykker nu op til U19, og det bliver spændende at følge deres udvikling i den kommende tid.

Vi har også haft førstegangs U17-spillere med i truppen, og det bliver interessant at følge dem i den kommende sæson, hvor vi får mange spillere hjem fra efterskolerne, der vil bidrage til et fantastisk træningsmiljø for både U17, U19 og DS-herrerne!