Alle artikler

U15 drenge tabte pokalfinalen

08-04-2024

Vores talentfulde U15-drenge spillede lørdag sæsonens sidste kamp, nemlig pokalfinalen mod de evige rivaler fra Team Esbjerg. Sammen med flere spillere fra U15’s 2. divisionshold og forældre tog spillerne turen i bus til Erritsøhallen, hvor finalestævnet fandt sted.

Atmosfæren i hallen var fremragende, da alle sejl var sat til med indløb, navneopråb og musik, der skabte en god stemning.

U15-drengene kæmpede bravt og leverede en imponerende præstation på banen. Ved pausen stod det 9-13 til Team Esbjerg, men efter ca. 15 minutters spil i anden halvleg var drengene kommet op på 16-17 efter solide præstationer både i forsvaret og angrebet.

Desværre kunne holdet ikke komme nærmere en sejr, og kampen endte med en 24-19 sejr til Team Esbjerg.

Dette var den syvende kamp mod Team Esbjerg i år, og desværre har de haft overtaget i de andre kampe. Dog spillede vores U15 drenge en fremragende kamp denne dag og fik anerkendelse fra modstanderholdets trænere og forældre.

Kampen markerede afslutningen på en lang og udfordrende sæson, samt afslutningen på mange års kampe mod Team Esbjerg. Drengene har fulgtes ad siden U6, men vil nu sprede sig ud på landets efterskoler i den kommende sæson. Så hvad kunne være mere passende end at afslutte med et fælles billede sammen med det hold, som de har kæmpet mod i mange år.

Tak for kampen til Esbjerg og tak til de forældre og spillere som tog med og bakkede drengene op.