Alle artikler

Sæsonstart for U19 & 3. division damer

19-10-2023

Et tilbageblik på de første 3 kampe for U19 pigerne, hvor der har været mange rotationer på holdet, men fælles for alle kampe er god fight og god håndbold.

Første kamp var mod Blåbjerg, et fysisk stærkt hold, hvor pigerne var bagud det meste af kampen. Holdet blev ved med at fighte og til sidst kunne de juble over en sejr på 31-30.

Kolding HK var modstanderen i anden kamp, hvor pigerne spillede en god kamp og bød ind med deres spidskompetencer som endte i en sejr på 28-23.

I den tredje kamp mødte pigerne Fredericia som er rigtig gode. Det blev til god fight gennem hele kampen, hvor pigerne spillede 50 gode minutter, men det var desværre ikke nok mod puljens suveræne første plads.

Næste kamp for U19 piger er på søndag d. 22. oktober hvor turen går til Vestfyn.

Et tilbageblik på sæsonens første 4 kampe for vores 3. division damer som bedst kan betegnes som svingende. 

Den første kamp i sæsonen var mod Team Esbjerg, hvor holdet leverede rigtig godt i 40 minutter, men modstanderne var bedre og vandt fortjent kampen.

I kamp nr. 2 fortsatte pigerne de gode takter fra de gode minutter i første kamp og var udslagsgivende for at holdet fik de første 2 point i sæsonen.

DHG var modstanderen i tredje kamp, hvor holdet ikke var klar fra start og selvom at spillet blev bedre i 2. halvleg var det ikke nok til point.

Den fjerde kamp i sæsonen bød desværre igen på en dårlig start med alt for mange fejl og langsom spil. Det straffede modstanderen Bolbro på bedste vis og tog sejren med hjem fra Ribe Fritidscenter.

Næste kamp for 3. division damer er lørdag d. 28. oktober, hvor turen går til Rørkjærhallen i opgøret mod IF 92.