Nyheder

Mange forældre bakker op om håndbolden for de yngste børn

Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. oktober 2022

Fredag eftermiddag var der liv og glade dage på håndboldbanen i Ribe Fritidscenter. Rigtig mange forældre og børn havde sammen nogle gode oplevelser, hvor legen er en bærende faktor – nemlig at have det sjovt med en bold. Flere aktiviteter var i gang på samme tid – og dejligt at opleve, at nogle forældre også stiller sig til rådighed, når trænerteamet har brug for det.
Børnene på U6 nyder også at skyde på mål hos far eller mor – og jubler, når bolden ligger i netmaskerne. Også helt små søskende ses med egne bolde. Ribe HK har gang i noget grundlæggende, som på sigt vil genskabe klubbens ambitioner om at få divisionshold. Men først er det legen og samværet, som har første prioritet med start hos de yngste børn.