Alle artikler, Nyheder

Talenttræninger, udtagelser og et nyt samarbejde med Kongeå HK omkring U15 Drenge

Tekst: Ruth Bruun     Foto: Privat
29. marts 2023

Gennem sæsonen 2022/2023 har Kreds 7 afholdt talenttræninger. Her kommer talenter fra mange klubber i området. Således også fra Ribe håndboldklub.

Fra U-15 drenge har der været sendt 7 drenge afsted, og alle 7 har været med helt til den sidste træning, hvor der skulle udtages 16 spillere. Af de 16 spillere, der blev udtaget er der 4 fra U-15 drenge i Ribe Håndboldklub. Det er Oskar Laang, Andreas Bruun, Thomas Mathiasen og Mikkel Ellegaard.

Til de første træninger var der 36 drenge, men der er løbende blevet sorteret nogle fra. Fredag d. 21. april skal kredsholdene spille kampe mod kreds 8.

På billedet er også Gustav Drewsen fra Kongeå Håndboldklub. Han blev også udtaget til talentholdet.

Samarbejde med Kongeå HK

Fra den kommende sæson er der indgået et samarbejde med Kongeå HK hos U-15 drenge. Dette samarbejde er kommet op at stå, idet der kun er 4 drenge tilbage til et U-15 hold i Kongeå. Og da det ikke er nok til et hold, har de 4 drenge alle takket ja tak til at komme til Ribe og spille U-15 drenge fra den kommende sæson.
De 4 drenge har de sidste to måneder trænet med i Ribe hver mandag.