Ribe Cup

Ribe Cup Blev afviklet med stor opbakning og præcision

Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. august 2022

Rundt om i hallerne i Ribe Fritidscenter sad mange håndboldspillere, ledere og forældre og ventede på finalekampene, som blev spillet søndag eftermiddag. Efter kampe fredag aften, lørdag og søndag mærkedes en tydelig mathed, mens mobiltelefonerne konstant blev aktiveret og fyldt med masser af fotos. Men der blev også tid til at skabe venskaber – venskaber, som er en unik sidegevinst ved deltagelse i stævner.

Mange i gang med fløjten

RHK sætter i to artikler fokus på det store arbejde, som de frivillige ledere yder for at Ribe Cup skal blive en tilbagevendende begivenhed for de deltagende foreninger – det betyder også, at man søger de bedste dommere til at passe fløjten, og her er der anvendt mere end 80.

Frivillige

På stævnekontoret var der desuden besøg af Sven Pedersen, der havde taget en tørn som vagt i Gramhallerne – jow, der var mange frivillige i gang rundt omkring i de ni haller, hvor der blev spillet håndbold.