- Alberte Nielsen – 17 år – modtager råd til sin rolle på højre fløj
- Anne Skovbo (tv) – 18 år – og Katja Aarhus – 18 år – venstre fløj klar til at skudtræne
Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. oktober 2022
Det var en fornøjelse at overvære forberedelserne til den første hjemmekamp i 2. division kvinder mod Fredericia Håndbold.

Signe Mathiasen – 18 år – venstre back aktiv under opvarmningen
Opvarmningen skete med en koncentration og en plan, som fik tankerne hen på tilsvarende scenarier på øverste hylde.
- Kristine Skovbo – 21 år – målkvinde med selvtillid
- Målkvinde Signe Sandberg – 18 år – venter på sin tur
Målkvinden Kristine Skovbo, viste klart, hvilke skud og afstande til skytterne, som hun bedst parerer – og er ikke bange for skud på kort afstand.
- Katja og Alberte er lige blevet coachet …
- .. og nu skal Line Lund – 17 år – og højre back lige have gode råd med på vejen inden kampen.
Og træner Klaus Sundtoft gav både individuel og gruppecoachning med engagement. Trænerteamet har en vigtig rolle, når Ribe Håndbold Klub sender sit hold ind til kampene med rækkens laveste gennemsnitsalder.