Nyheder

Fredericia Håndbold satte sig på kampen allerede i 1. halvleg og vandt fortjent

Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. september 2022

Aftenens modstander fra Fredericia Håndbold var en for stor mundfuld for RHKs unge 2. divisions hold. Det blev til et nederlag på (16-25) efter en pausestilling på (6-15).
Hjemmeholdet kan dog være godt tilfredse med at spille lige op i 2. halvleg. Næste gang holdet spiller hjemme, må der godt slås på trommer for at få flere tilskuere i hallen.
Førstkommende kamp er på udebane mod DHG, Odense. Denne kamp afvikles 9. oktober.